9film

9film

9film

9film er en weblog tilegnet forældre og medarbejdere fra de 9 daginstitutioner som hører under Asylselskabet

1. Filmdag 21. marts

1. Filmdag 21. martsPosted by Marianne Manley Hansen Thursday, March 22 2007 15:05:39

Stort engagement og glade ansigter på vores første filmværksted. I bussen på vej hjem fra Esrum kloster var vi alle lidt trætte, men vores øjne lyste. Tak til alle.

Blog Image

Nu skal jeg til at evaluere vores filmdage, og det er vigtigt at jeg får tilbagemeldinger fra de forældre og personale som har deltaget.

Det er vigtigt at det er Jeres erfaringer som kommer på webloggen.

Måske kan de følgende spørgsmål inspirere Jer.

Hvilken forskel har det gjort, at I har filmet de pædagogiske spilleregler?

Hvordan tænker I spillereglerne videregivet til den øvrige forældregruppe?

Hvordan tænker I dem omsat i hverdagen?

Har det gjort en forskel at deltage på filmdagene og hvilken?

Har dialogen forældre og personale imellem ændret sig og på hvilken måde?

Har dialogen forældre og forældre imellem ændret sig og på hvilken måde?

Har dialogen personale og personale imellem ændret sig og på hvilken måde?

Har dialogen på tværs af institutionerne ændret sig og på hvilken måde?

Hvilken forskel har den ændrede dialog gjort i samarbejdet mellem forældre og personale?

Blog ImageBlog ImageBlog ImageBlog ImageBlog ImageBlog ImageBlog ImageBlog ImageBlog ImageBlog Image

  • Comments(9)//www.9film.dk/#post5

5 pædagogiske spilleregler

Caféaften 6. martsPosted by Marianne Manley Hansen Monday, March 12 2007 12:41:22

Tak til alle forældre og personale for en spændende cafeaften hvor vi i fællesskab besluttede vores 5 pædagogiske spilleregler; anerkendelse, engagement, humor, nærvær og omsorg. En særlig tak til personalet både i og uden for ledergruppen, der havde gjort et stort forarbejde med at stable arrangementet på benene.

Cirka 100 forældre og personale fra vores ni institutioner mødte op det er flot, synes jeg. 15 spilleregler blev reduceret til 5 i god stemning, livlig debat og stor lydhørhed. Som jeg hørte nogen sige; ” en aften med næring til ordene”

Min oplevelse er at de fem ord var betegnede for aftenens forløb; stor anerkendelse til alle, der gav deres mening, synspunkter og erfaringer til kende. Engagementet blandt cafeens gæster var stort rundt om alle 15 borde med hver sin overskrift. Humor blev brugt aktivt især af de 15 deltagere, der hver fik 1 minut til at tale for lige præcis deres spilleregel. Det krævede nærvær af både forældre og personale at blive enige om de samme fem pædagogiske spilleregler. Gennem hele aftenen blev der draget omsorg blandt cafeens gæster for, at alle blev hørt og kom til orde.

Nu bliver det spændende at få omsat vores 5 pædagogiske spilleregler til film. Vi er med caféen allerede nået et pænt stykke mod det mål at styrke dialogen og samarbejdet mellem personale og forældre, og forældre og forældre i mellem.

Vi ses på filmværkstederne.


Blog Image

Blog ImageBlog Image
  • Comments(0)//www.9film.dk/#post4

Hvordan foregår filmdagene

MariannePosted by Marianne Manley Hansen Thursday, March 01 2007 12:21:20


Blog ImageFem Fantastiske Filmdage på Esrum Kloster

Kære forældre og personale,

Marianne har spurgt os - Henrik Rysbakke Nielsen og Miguel Gasull Wrisberg fra zoomstory.dk - om vi kort vil fortælle, hvad der skal se på filmdagene på Esrum Kloster. Det vil vi selvfølgelig gerne. Så her kommer en lille introduktion.

Når I ankommer til det smukke kloster http://www.ses.dk/12b000c, samles vi i Abbedsalen. Her bliver I delt i seks filmhold. Hvert hold kommer til at bestå af tre skuespillere, én instruktør, én fotograf og én lydmand. De af jer som synes, det er sjov at ”være på”, I får rollen som skuespillere. Mens de af jer som fungerer bedst uden for ”rampelyset” bliver enten fotografer, lydmænd eller instruktører. På den måde kan alle være med. Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, men gå på mod er altid godt.

Hvert filmhold producerer i løbet af dagen 2 eller måske 3 superkorte film, der handler om de pædagogiske spillerregler, I beslutter ved cafemødet d. 6. marts.

Inden I går i gang med jeres første filmoptagelser, bliver I selvfølgelig klædt fagligt på til at lave film. Vi lærer jer hurtigt en metode. Den sikrer, at jeres film får en kvalitet, så andre også synes, at filmene er værd at se. Fotografer og lydmænd får en særlig instruktion, fordi de får ansvar for at betjene det professionelle optageudstyr.

Filmdagene går ud på, at gøre ord til handling. Alle filmhold bliver derfor hurtigt sendt ud på optagelse. Det kan for eksempel være i den hvælvede kælder, eller udenfor i klosterhaven. Her finder hvert filmhold selv på deres historie. I får naturligvis en hjælpende hånd fra os, når der er brug for det.

I løbet af dagen ser vi flere gange jeres film på stort lærred. Vi har erfaring for, at fremvisningerne er et godt afsæt for en blanding af latter, spændende samtaler om de pædagogiske spilleregler og konstruktiv feedback fra ZoomStory.

Blog Image

Her står Miguel fra ZoomStory foran Esrum Kloster

Hvad det alt sammen skal gør godt for? I bliver rystet sammen. I oplever en spændende måde at arbejde med pædagogiske spilleregler. Jeres kommunikationskompetencer bliver styrket. Og så håber vi, I får det sjovt – måske ligefrem en oplevelse for livet. Alt sammen til gavn for jeres børn.

Det var det hele. Udover selvfølgelig at klostret byder på en lækker frokostbuffet og middag, med noget for enhver smag, som tak for jeres store indsats.

Jo, lige én ting mere. Mens I arbejder med jeres film, producerer ZoomStorys eget filmhold en dokumentarfilm om alle filmdagene. Den bliver vist ved en premiere i maj måned sammen med jeres film, og derefter omdelt som Dvd til alle involverede.

Hvis I har brug for at vide mere, er I meget velkomne til at spørge her på Mariannes blog. Vi har aftalt med Marianne, at hun giver jeres spørgsmål om filmdagene videre til os. Vi vil så prøve at svare så hurtigt som muligt.

Vi glæder os til at se jer, og ser frem til fem fantastiske og forhåbentlig forårsagtige filmdage.

Mange venlige hilsener,

Miguel Gasull-Wrisberg og Henrik Rysbakke Nielsen

www.ZoomStory.dk

  • Comments(0)//www.9film.dk/#post3

Velkommen

MariannePosted by Marianne Manley Hansen Monday, February 26 2007 19:12:08

Kære forældre og personale

Jeg hedder Marianne Manley Hansen og er til daglig leder i den selvejende integrerede institution på Dybendalsvej 65 i Vanløse. Som leder arbejder jeg sammen med 8 andre institutionsledere i København. Alle hører vi under Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab, som er vores paraply-organisation.

Vi 9 ledere har i samarbejde med Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab fået økonomiske midler fra familieministeriet til et projekt især til gavn for de udsatte børn. Ifølge familieministeriet er vores projekt nyskabende, blandt andet fordi vi bruger film og inddrager alle forældre. Måske også fordi projektet inviterer til dialog.

Det er mig der har fået rollen som projektleder, og nu har jeg så åbnet en weblog, som er min måde at invitere Jer til dialog, fællesskab og åbenhed omkring vores projekt. Jeg er overbevist om, at det vil give os et fælles medejerskab for projektet og de resultater, vi sammen kommer frem til.

En blog er for mig noget helt nyt og en stor udfordring. Men jeg glæder mig til at kommunikerer sammen med Jer på den her måde. Jeg vil sikkert fejle lidt i starten, men håber at det er ok.

For at holde dialogen i gang er jeg afhængig af Jer forældre og Jer personale. Jo flere kommentarer med synspunkter, oplevelser og erfaringer om projektet fra Jer, jo mere spændende er det at kigge med og deltage i debatten.

Jeres løbende kommentarer og indlæg fortæller os alle sammen om projektets forløb. På den måde kan vi dele viden og erfaringer, og får samtidig en løbende form for evaluering og opsamling på projektet.

Jeg forestiller mig at jeg også bruger webloggen til informationer om mit arbejde, om mine erfaringer og som opslagstavle. Her kan jeg også svare på nogle af de spørgsmål som dukker op undervejs.

Jeg tager imod udfordringen som projeketleder og redaktør af webloggen og jeg ser frem til åbenhed, en ordentlig tone, ris og ros på en konstruktiv måde.

Jeg opfordrer hermed alle forældre og personale til at gøre brug af min blog, både ved at læse og skrive med.

Vi har døbt projektet 9film. Det står for 9 x Forældre, Institutioner, Ledere og Medarbejdere, som i fællesskab skal lave film om pædagogiske spilleregler til gavn for alle børn især de udsatte børn.

Nu må det være nok for i dag. Men jeg vender selvfølgelig tilbage i de kommende dage og skriver noget mere.

Her ser I Henrik fra ZommStory og mig dybt koncentreret om opstarten til webloggen.

Blog Image

  • Comments(5)//www.9film.dk/#post2

Første dag

MariannePosted by Marianne Manley Hansen Friday, February 23 2007 19:41:06
Blog Image
  • Comments(6)//www.9film.dk/#post1
« Previous